Energibehovet i et Plus+energi hus

Plus+energi huset er at finde i toppen af det bedste inden for super lavenergi

De offentlige myndighederne i Danmark og EU stiller stadig større krav til, hvor stort det årlige energiforbrug maksimalt må være i et helårshus bygget på en helårsgrund. Kravet står beskrevet i Bygningsreglementet BR18, og omfatter energi til opvarmning, varmt vand og tekniske anlæg, driften ved brug af ventilationsanlæg, displays, pumper og automatik.

Plus+energi huset skal leve op til en såkaldt energiramme, der er dog ikke stillet krav til hvor stor en del af energirammen, der kan anvendes til opvarmning. Der er desuden krav til hvor stort varmetabet gennem klimaskærmen hvilket er ydervæggene, gulvkonstruktionen, tagkonstruktion samt glasarealerne dvs. vinduer og udvendige døre må være. Ved beregning af energirammen indgår energiforsyningsformen med en såkaldt energifaktor. El, gas og fjernvarme indgår med en faktor ift. 1 kWh på beregningstidspunktet, det beregningsmæssige energibehov er ikke det faktiske forbrug.

Huse kan klassificeres i en lavenergiklasse, se Lavenergiklasse BR18. Huse hvor energiforbruget til varmt vand og varme samt tekniske anlæg må maximalt være 75% af den i bygningsreglementet anførte energiramme, hvor kravet til klimaskærmen tillige er indskrænket.

Vores Plus+ energi huse bliver i deres normale for os højisolerede standardudførelse, leveret med superlavenergiglas mm. og jordvarmepumpe, vil Plus+energi huset opfylde kravet til energiforbruget i en lavenergi konstruktionsklasse efter Bygningsreglementet BR18. alt efter mængden af vinduer og døre i huset, der er dog en del husprojekter der kræver en kraftig reduktion af antal vinduer og døre som kunden ønsker for at kunne opfylde betingelserne.

SE HER – Energieffektiviteten i et Plus+energi op mod / VS en ”nyere velisoleret villa” og  et ”traditionelt murermesterhus fra 50’eren” med monteret naturgas eller fjernvarme.

træhuse

De ovenstående energibehov er ca. størrelser og skal ses i forhold til husstørrelsen, mængde og placering af vinduer og udvendige døre samt brugen af huset. Nogle familier vil opnå et lavere forbrug mens andre kan opnå et højere forbrug.

Plus+energi huset fra Træhuse Nordsjælland er suveræn i sin klasse
El energi til husholdning og belysning mm. er ret forskelligt fra familie til familie og kan desuden nedbringes ved bruge af et større solcelleanlæg og evt. batteripacks.

Energibehovet er husets totale energiforbrug til varmt brugsvand, varme, ventilation, drift af tekniske anlæg inkl. displays, gratisvarmen fra sollys, personer, husdyr, standby funktioner, ladere, tv, belysning, frys/køleskabe og husholdningsmaskiner m.fl.

Et 0-energi hus og et Plus+energi hus er begge energieffektive bygninger, men der er en væsentlig forskel mellem de to

Et 0-energi hus er en bygning, der på årsbasis producerer lige så meget energi, som den forbruger. Det vil sige, at den samlede energiregning for et 0-energi hus i teorien er nul. For at opnå dette bruger et 0-energi hus en række energibesparende teknologier og strategier, såsom effektiv isolering, vinduer med høj ydeevne, solcellepaneler og varmepumper. Denne type bygning er stadig tilsluttet energiforsyningssystemet, men energiforbruget er reduceret til et minimum.

Et Plus-energi hus er en bygning, der producerer mere energi, end den forbruger over et år. Med andre ord er overskuddet af energi, der produceres af bygningen, større end det totale energiforbrug over året. Et Plus-energi hus bruger også energibesparende teknologier og strategier for at reducere energiforbruget, men det producerer også energi ved hjælp af solcellepaneler eller andre teknologier. Overskudsenergien kan sælges tilbage til energiforsyningsselskabet og give en ekstra indtægtskilde til ejeren.

Så mens et 0-energi hus har en nul-energiregning, producerer et Plus-energi hus mere energi, end det forbruger, og kan endda tjene penge på at sælge overskudsenergi tilbage til energiforsyningsselskabet.

 

Træhuse

Varme & ventilation

Opvarmning
Et Plus+ energi hus opvarmes primært med et jordvarme anlæg eller enten luft til vand varmepumpe anlæg, pillefyr eller fjernvarme anlæg suppleret med solceller efter behov. Gasfyr er også en mulighed med bliver ofte valgt fra. Som sekundær opvarmning kan brændeovne med friskluft indtag udefra eller andre bioovntyper m.fl. også bruges.

Gulvvarme
Plus+ energi hus fra Træhuse Nordsjælland forsynes med gulvvarme overalt, også på en evt. 1. sal. Vi anbefaler anvendelse af et individuelt dimensioneret system, der er særligt egnet til anvendelse i lavenergihuse. Systemet er som standard forberedt til styring via mobile enheder, og kan evt. tilsluttes Cloud-funktion, der giver mulighed for automatiske softwareopdateringer samt fjernsupport og fejlsøgning. Gulvvarmen er med rumindividuel termostatstyring, der også kan stilles manuelt i hver enkelt rum, mobile løsninger er ikke et must, systemet er meget bruger venligt.

Jordvarmepumpe med aktiv køling
Plus+energi huset opføres med et kvalitets varmepumpeanlæg med en effektiv dansk serviceorganisation i ryggen. Jordvarmepumpe anlægget opvarmer både hus og laver varmt brugsvand. Varmen kommer fra de 250-300 m jordslanger udlagt horisontalt på grunden. Vertikale jordvarme slange løsninger etableret som ”brønde” er som regel meget kostbare. Lavenergiklasse BR18 bliver opfyldt ved brug af dette anlæg eller tilsvarende anlæg. Jordvarmepumpeanlægget kan desuden anvendes til køling af huset om sommeren, omkostning her til udgør ca. 10% af normal kølingspris.

Ventilation
Alle Plus+energi huse bliver ventileret med et top kvalitets ventilationsanlæg med varmeveksler dvs. et kontrolleret luftskifte på ca. 0,5 gang i timen. Et hvert luftskifte resulterer dog i et varmetab men ventilationsanlægget søger for at energien genvindes med op til 95 % i afkast luften. Et mekanisk ventilationsanlæg med varmeveksler fra GENVEX er en meget vigtig del af oplevelsen og komforten i huset og når man først har boet i et hus med et kontrolleret luftskifte, så kan man ikke vende sig af med denne dejlige komfort.

Alle huse skal bare ventileres godt igennem, men ikke nødvendigvis med et mekanisk ventilationsanlæg, en såkaldt naturlig ventilation, hvor luftskiftet sker gennem ventilationsriste i vægge og vinduer og eller menneske styret udluftning, til fælles for alle andre udluftningsløsningen undtaget mekanisk ventilation og varmeveksler, er at der er besvær, kuldefald og ubehag forbundet med det.

Solceller & Plus+energi huset går hånd i hånd
Solenergi i form af solceller er en fast bestanddel af dagens byggeri. Et super lav energi hus os vores med solceller på taget giver et Plus+ energi hus. Solcelleanlægget kan installeres på en garage eller hovedhuset hvor efter det tilsluttes elmåleren, hvis huset så bruger mindre strøm, end solcellerne producer, så sendes overskudsstrømmen ud på elnettet eller først til en batteribackup og derefter ud på elnettet. Pga. af de højere elpriser er solcelleanlæg i høj kurs og man kan tjene en fornuftig mønt på at etablere et solcelleanlæg.

Stort set alle kunder får monteret solcelleanlæg før eller siden enten på hovedhuset eller en carport, garage eller udhus. Ønsket om at bo i et Plus+ energi hus med egen energiproduktion, etableret bæredygtigt vægtes højt af mange kunder. Plus+ energi hus fra Træhuse Nordsjælland, er den mest fremtidssikrede form for bolig, der kan bygges i dag og desuden den bedste investering i fremtiden.

Definitionen på et ”0-energi-hus”
Jeg bliver gentagende gange spurgt om definitionen på et ”0-energi-hus” derfor har jeg skrevet denne kommentar.

Definitionen på et ”0-energi-hus” er mig oplyst direkte af opfinderen selv, et hus som KUN skal have tilført ekstra energi til opvarmningen af huset til indvendig brug, med udgangspunkt i en indvendig ønsket temperatur på 20 grader, når temperaturen udvendigt er 0 grader eller derunder, det oplyses at ”0 energi huset” primært bliver opvarmet med gratis energi fra solen, personer (vægt 1kg = 1 watt.) med ophold i huset samt brugen af elektriske installationer såsom pære, køleskab, fryser, komfur, ovn, elektriske tandbørste, opladere m.fl. at huset tidligere kunne benyttes med eldrevet gulvvarme under flisearealerne og kun med 1 stk. elradiator pr. etage og en varmepumpe til varmt brugsvand og et meget begrænset gulvvarmeoutput samt evt. en lille brændeovn.

Kort sagt:
”0-energi-huset” skal kun opvarmes hvis temperaturen udvendigt er mindre end eller 0 grader eller den indvendige temperatur skal være mere end 20 grader.

0-energi tanken og opfinderen er begge sympatiske, med i praksis er ”0-energi-huset” ikke realistisk at bo komfortabelt i. Gratis varmen er langt fra nok til opvarmning af et hus i den kolde periode fra november til april på 170-200 m² med 2 voksne personer og 2 børn.

Igennem en lang årrække blev der bygget flere tusinde såkaldte ”0-energi-huse” rundt om i landet, hvor mange brugere har og havde store problemer med en god nutidig og komfortabel opvarmning, folk må enten have frosset som små mus i deres ”0-energi-huse” eller haft nogle enorme elregninger, at kæmpe med.

Konstruktion

Plus+energi Huset® er håndbygget af kvalitetsmaterialer
Plus+ energi huset fra Træhuse Nordsjælland består af en meget kraftigt konstruktionstømmer 45*245 cm i kvalitetstræ med særlige samlinger i ydervæggene og spær, der tildannes og monteres på byggepladsen, som en helt unik trækonstruktion. Huset bliver bygget af flere patenterede materialer. Husene kan forsynes med forskellige taghældninger og spærtyper på fra 24°, 30°, 36°, 45°, 48° og 50°. Huse med 25° taghældning leveres som standard med saksespær, hvor resten af de nævnte spær typer, typiske er med eller uden hanebånd men med skunkstolper.

Isolering
Ydervæggen i et Plus+energi huset er en kombivæg opbygget af forskellige lag med i alt 300 mm isolering, hvilket giver en U-værdi på ca. 0,13 W/m²K. Loftet er isoleret med op til 600 mm. Standard er 400 mm svarende til en U-værdi på ca. 0,09 W/m²K. Gulvet er med i alt 400 mm isolering klasse 42 eller 300 mm isolering klasse 31 og en U-værdi på ca. 0,09 W/m²K. Når man sammenligner forskellige konstruktioners isoleringsevne, er isoleringsmaterialets tykkelse ikke alene afgørende for konstruktionens varmetab, idet isoleringsmaterialets varmeledningsevne er væsentlig. Varmeledningsevnen (kvaliteten) angives i forskellige klasser (kl. 34, kl. 37 og kl. 40), og det bedste isoleringsmateriale har den laveste betegnelse. Træhuse Nordsjælland anvender hoved sagligt klasse 34 isolering i husene. Denne isolering reducerer varmetabet med ca. 7-8% i forhold til en ”normal” isolering klasse 37. Sammenligner man Træhuse Nordsjællands loft isoleringskonstruktion med 400 mm i klasse 34 isolering med en lignende konstruktion med en ringere klasse 40 isolering, skal denne konstruktion isoleres med 470-480 mm for at opnå samme U-værdi.

Ikke behandlet træ VS trykimprægneret træ
I det meget fugtige danske klima er en trykimprægneret bundrem og facadebeklædning en teknisk fornuftig løsning, men absolut ikke en nødvendighed. Flere fagpersoner fraråder ligefrem brugen af trykimprægneret træ, et ansvarligt byggefirma vil prøve at undgå brugen af trykimprægneret træ i fremtiden. Skeletkonstruktionen samt spær leveres naturligvis i naturtræ ad hensyn til miljø, bæredygtighed samt ansvarlighed, der er ikke nogen særlig risiko for kondens, når huset bygges korrekt og rådskader i konstruktionen opleves typisk kun i huse der er sjusket opført. Vil man sikre sig et træhus med længst mulig levetid, så skal man vælge et hus, hvor såvel skjulte konstruktioner som udvendige beklædninger er bygget korrekt med ventilation og uden sjusk. Trykimprægneret træ skal bruges med omtanke og egner sig ikke til konstruktioner som er indbygget og allerede beskyttede.

Vinduer
Vinduerne i Plus+ energi huset forsynes som standard med 3-lags superlavenergiglas med argongas, varm kant og en U-værdi på 0,5 W/m²K. Elementerne er med træ/alu-profiler fra Rationel og godkendt til andvendelse i den bedste energiklasse. Den samlede U-værdi på vinduerne er helt ned til ca. 0,9 W/m²K. Vinduerne leveres i et hav af udgaver, som topstyrede vinduer med eller uden sprosser eller som sidehængte bondehusvinduer eller småsprossede palævinduer. Døre og glaspartier er enten med eller uden sprosser. Prøvehusene i Fredensborg vises med både palævinduer og helt uden sprosser.

Facader
Et Plus+ energi huset opføres som regel altid som et træhus, altså med en bærende konstruktion af træ med en væsentlig slankere ydervæg end væggene i et tilsvarende isoleret mursten hus med gasbeton inderst og en skalmur yderst. Plus+energi huset forsynes som standard med træbeklædning lodret beklædning eller vandret beklædning med not og fer. Husene kan om nødvendigt forsynes med skalmur.

Etageadskillelsen i et Plus+enerigi hus er helt særlig
Etageadskillelsen i et Plus+energi huset fra Træhuse Nordsjælland består af en meget kraftigt konstruktionstømmer 2 x 10” i høj kvalitetstræ pr. 50 cm med særlige samlinger i ydervæggene samt isolering beklædninger og belægninger, som gør denne opbygning særlig stiv og væsentlig bedre, end vores konkurrenter. Dette er et helt bevidst valg fra vores side, da vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer, drømme og ideer – kvalitet betaler sig.

Betontag VS lertegltag
Alle vore tage bliver som udgangspunkt lagt med et smukt rødt eller sort lertegltag med et medfølgende godt undertag. Dette er et helt bevidst valg, da vi tager udgangspunkt i vores egne drømme og idéer, når det kommer til kvalitets materialevalg og smukt design.

Betontag
Et udbredt tagmateriale er beton, der er noget af det billigste, du kan købe. Og dette er naturligt en af grundene til, at mange byggefirmaer vælger det. Men derudover er en af fordelene ved beton også, at det fås i mange farver. Beton er dog kunstigt indfarvet, og derfor er der stor sandsynlighed for, at farven falmer under UV-bestråling. Beton holder typisk i minimum 20-30 år og er hurtigt at montere, fordi materialet er mere formstabilt – altså ens i formen. Beton er ikke modstandsdygtigt over for alger, mos og patina og du skal forvente at taget blive hårdt angrebet efter mindre end 2 år.

Bemærk venligst at mindst et stort træhusfirma leverer et betontag helt uden undertag som standard, udelukkende for at maksimere deres fortjeneste.

Lertegltag
Tegl er ofte arkitektens eget valg, et smukt, miljø rigtigt og velkendt natur materiale, som oven i købet også har noget danskhed over sig. Teglsten er lavet af ægte ler, der er brændt ved temperaturer på over 1.050 grader. Da den ægte ler-farve ikke falmer eller ændrer sig under solens stråler, holder farven sig flot længe. Man siger, at tegl ældes med ynde, fordi det patinerer naturligt. En anden fordel ved tegl er, at materialet er meget modstandsdygtigt over for alger og mos, da det kun tager otte dage for et tegltag at tørre efter 100% fugtning. Til sammenligning er tallet 28 dage ved beton. Tegl leveres typisk med en 30 års garanti mod frostskader mm.

Da taget er bygningens vigtigste bygningsdel, er det vigtigt, at der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten. Kvalitet kan hænge sammen med pris med ikke altid, og vi ved, at prisen for mange er en væsentlig faktor. Men vælger man den billigste betontagsløsning, risikerer man, at det bliver rigtig dyrt på den lange bane og knapt så pænt på både den kort og lange bane.

• Garantien på taget fra leverandøren
• Levetiden på taget
• Tagets farver og glansgrad (lysrefleksionen i taget)
• Sikkerhed mod regn, sne, mos og alger (her hører tag og undertag sammen)

Thermowood Facade

Facade beklædning fra ThermoWood®
ThermoWood® facadebeklædning tilbyder mange fordele i forhold til trykimprægneret beklædning, og Træhuse Nordsjælland er stolte af deres samarbejde med ThermoWood®. Lad os udforske fordelene ved ThermoWood® og ulemperne ved trykimprægneret beklædning:

  1. Varmebehandlet:
    ThermoWood® gennemgår en avanceret varmebehandling, der øger holdbarheden og formstabiliteten markant. Denne behandling sikrer, at træet kan modstå eksterne påvirkninger og bevare sin form og struktur over tid.

  2. Enestående holdbarhed og formstabilitet:
    På grund af varmebehandlingen har ThermoWood® en imponerende holdbarhed og formstabilitet. Det betyder, at det kan modstå de udfordringer, som udendørs forhold som sol, regn og vind stiller, uden at miste sin kvalitet.

  3. Modstandsdygtig over for svampe:
    ThermoWood® er naturligt modstandsdygtigt over for råd og trænedbrydende svampe. Denne egenskab sikrer, at dit hus forbliver sundt og fri for skader forårsaget af svampeangreb.

  4. Velegnet til udendørs beklædning:
    ThermoWood® er specielt designet til udendørs brug som facademateriale. Det kan tåle varierende vejrforhold og er ideelt til at beskytte dit hus mod elementerne.

  5. Miljørigtigt alternativ til trykimprægneret træ:
    En af de største fordele ved ThermoWood® er, at det er et miljøvenligt alternativ til trykimprægneret træ. ThermoWood®-behandlingen er fri for skadelige kemikalier og giver dig mulighed for at vælge en bæredygtig og sikker løsning til dit hus.

  6. Varmebehandling fremmer træets struktur og årringe:
    Varmebehandlingen af ThermoWood® forbedrer træets naturlige struktur og fremhæver dets årringe. Dette giver træet et unikt og æstetisk udtryk, der vil berige udseendet af dit hus.

  7. Minimal vedligeholdelse:
    ThermoWood® husbeklædning kræver minimal vedligeholdelse. Over tid vil træet patinere smukt og udvikle en smuk, sølvgrå nuance. Hvis du foretrækker at bevare den brune nuance, kan overfladen behandles med farvet eller pigmenteret træbeskyttelsesmiddel med UV-filter. Generelt kræver ThermoWood® kun lejlighedsvis vedligeholdelse for at minimere risikoen for revner og splinter.

  8. ThermoWood® certificeringer:
    ThermoWood® er certificeret træ, der opfylder strenge standarder og miljømæssige mål. Disse certificeringer beviser, at ThermoWood® er et pålideligt og bæredygtigt valg til husbeklædning.

  9. Forskellen mellem fyr og gran:
    Inden for ThermoWood® er både fyr og gran populære valg. Fyrretræ har større og mere spredte knaster, mens grantræ har mindre og mørkere knaster. Begge muligheder tilbyder enestående egenskaber og æstetik til ThermoWood® husbeklædning.

Samlet set er ThermoWood® husbeklædning et idéelt valg, der kombinerer holdbarhed, æstetik og miljøvenlighed. TNHF® (Træhuse Nordsjælland Helårshuse og Fritidshuse) er stolte af deres samarbejde med ThermoWood® og anbefaler det som en pålidelig og langvarig løsning til beklædning af deres træhuse i hele Danmark. Vælg ThermoWood® for at sikre et smukt og holdbart facademateriale til dit hus.

Til dem der vil vide mere

Indeklima - Allergi & astma

Plus+eneri Huset – allergi & astma
At eje en bolig, hvor man kan trække vejret frit og uden bekymringer om allergi eller astma, er afgørende for mange mennesker i dagens samfund. I Danmark alene lider mere end 250.000 voksne eller ca. 20% af befolkningen af allergi eller astma, og det er en alvorlig udfordring for denne befolkningsgruppe at finde et sted at bo, hvor de kan undgå de udløsende faktorer for luftvejsproblemer.

Heldigvis er der nogle skridt, man kan tage for at reducere risikoen for allergi og astma i ens hjem. En af de mest effektive måder er at holde den relative fugtighed i boligen på et passende niveau, typisk mellem 35 og 50%. Dette kan være en udfordring i traditionelle murstenhuse eller huse med uhensigtsmæssige trækonstruktioner, hvor den relative luftfugtighed kan stige til farlige niveauer over 50-60%, og husstøvmiden kan trives og forårsage allergi.

Derfor er det vigtigt at vælge en kvalitetsbygning med højisolerede trækonstruktioner, der kun er delvist imprægnerede eller lavet af miljørigtigt naturtræ. Træhuse Nordsjælland er kendt for at bygge huse med tilpassede dampspærre, der er anbragt inde i konstruktionen, så installationer som rør og ledninger ikke ødelægger dampspærren. Dette sikrer, at den relative fugtighed holdes nede, og husstøvmiden ikke kan trives i boligen.

Plus+energi huset, som Træhuse Nordsjælland tilbyder, er en endnu bedre løsning for mennesker med allergi eller astma. Disse huse er forsynet med et mekanisk og velbalanceret ventilationsanlæg, typisk i form af en modstrømsvarmeveksler, der effektivt fjerner fugt og lugt og holder den relative fugtighed under 40-50 %. Desuden anvendes næsten udelukkende træbeklædninger på gulve, lofter og vægge, hvilket også bidrager til et sundt og allergivenligt indeklima.

Mekanisk ventilation er en automatiseret proces, hvor ventilatorer og varmevekslere anvendes til at lufte ud og skabe et fantastisk indeklima. Dette system er også effektivt til at reducere mængden af pollen i huset og er let at vedligeholde med regelmæssige filter skift. Når man først har oplevet den frihed og tryghed, der følger med at bo i et hus med mekanisk ventilation, vil det være svært at undvære.

Samlet set er Træhuse Nordsjælland Plus+energi huse den idéelle løsning for alle, der søger en sund og tryg bolig uden allergi eller astma.

Grønt tag

Valg af grønt sedumtag
Grønne tage, også kendt som sedumtage eller tag med stenurter, er blevet stadig mere populære i Danmark i de seneste år. Disse smukke og praktiske tagbelægninger består af planter, der optager en stor del af den nedbør, der falder på taget. Dette har en række fordele, som jeg vil præsentere nedenfor. Som en erfaren og kreativ partner på det danske nyhusmarked er Træhuse Nordsjælland ekspert i at opføre træhuse med grønne tage og kan hjælpe dig med at realisere dine drømme.

20 fordele ved grønne tage:

  1. Aflastning af kloaksystemet: Grønne tage optager i gennemsnit 50 procent af nedbøren, hvilket reducerer belastningen på kloakken og forebygger oversvømmelser.

  2. Miljøvenligt valg: Sammenlignet med andre tagmaterialer kræver grønne tage minimal energi at producere. De bidrager derfor til at mindske den samlede miljøpåvirkning.

  3. Æstetisk appel: Et grønt tag kan omdanne en tom tagflade til et smukt og levende område, der tilføjer charme til dit bybillede.

  4. Terrassemuligheder: Du kan skabe en hævet terrasse på et grønt tag, der giver dig mulighed for at nyde naturen og den grønne udsigt.

  5. Beskyttelse af taget: Vegetationslaget og drænlaget på et grønt tag beskytter det underliggende tagmateriale mod solens skadelige virkninger samt temperatur- og fugtvariationer.

  6. God isolering: Grønne tage isolerer effektivt mod kulde og støj udefra, hvilket skaber et behageligt indeklima.

  7. Høj brandmodstand: Stenurter der ofte anvendes som planter til grønne tage, er sukkulenter og har en høj brandmodstand på grund af deres evne til at gemme vand i de tykke blade.

  8. Øget biodiversitet: Grønne tage kan fungere som levested for smådyr som insekter og fugle, hvilket øger biodiversiteten omkring dit hjem.

  9. Smukke farver og variation: Stenurter kommer i forskellige farver, der kan variere fra grøn til støvet grågrøn og rød. Du kan skabe et ensartet udseende eller blande forskellige farver for at skabe et unikt tagdesign.

  10. Klimatilpasning: Grønne tage hjælper med at modvirke klimaforandringer ved at reducere regnvandets hastighed, hvilket mindsker risikoen for oversvømmelser.

  11. Reduktion af byens varmeø-effekt: Grønne tage absorberer mindre varme end traditionelle tagmaterialer, hvilket kan bidrage til at reducere byens varmeø-effekt.

  12. Luftkvalitet: Planter på grønne tage filtrerer luften og bidrager til at forbedre den lokale luftkvalitet.

  13. Energieffektivitet: På grund af deres isoleringsegenskaber kan grønne tage hjælpe med at reducere energiforbruget til opvarmning og køling af bygningen.

  14. Længere levetid for taget: Det beskyttende lag af planter og drænlaget forlænger levetiden for det underliggende tagmateriale sammenlignet med konventionelle tage.

  15. Støjreduktion: Grønne tage dæmper støj udefra, hvilket skaber et mere behageligt og roligt miljø indendørs.

  16. Økonomiske fordele: Grønne tage kan øge ejendommens værdi og reducere opvarmnings- og køleomkostninger over tid.

  17. Reduktion af støv og partikler: Vegetationen på grønne tage hjælper med at fange støv og partikler i luften, hvilket bidrager til et renere miljø.

  18. Forbedring af arbejdsmiljøet: Bygninger med grønne tage kan skabe et mere behageligt og produktivt arbejdsmiljø for de mennesker, der opholder sig i dem.

  19. Regulering af luftfugtighed: Grønne tage kan hjælpe med at opretholde en passende luftfugtighed indendørs og forbedre luftkvaliteten.

  20. Fremtidssikring: Grønne tage er en del af den grønne omstilling og bæredygtige byudvikling, hvilket gør dem til et langsigtet og fremtidssikkert valg.

5 ulemper ved grønne tage:

  1. Ændring i udseende: Grønne tage adskiller sig æstetisk fra traditionelle tagmaterialer, hvilket kan være en ulempe for nogle ejere.

  2. Begrænsninger i lokalplaner og servitutter: Nogle områder kan have restriktioner eller krav til valg af tagmaterialer, herunder grønne tage. Det er vigtigt at kontrollere lokalplaner og servitutter, der gælder for dit område, før du vælger et grønt tag.

  3. Begrænsninger i tagkonstruktion: Ikke alle tagkonstruktioner er velegnede til grønne tage. Visse tagtyper kan ikke bære den ekstra vægt, og taghældningen skal være inden for det acceptable interval for at undgå, at taget glider af.

  4. Ekstra vedligeholdelse: Grønne tage kræver mere vedligeholdelse end konventionelle tage. Det indebærer regelmæssig rengøring af dræn og afløb samt fjernelse af uønsket beplantning.

  5. Øget omkostning: Grønne tage kan være dyrere at etablere og vedligeholde sammenlignet med traditionelle tagmaterialer. Det er vigtigt at tage højde for disse ekstra omkostninger ved beslutningen om at vælge et grønt tag.

Som en grundig, dygtig, kreativ, unik og erfaren partner på det danske nyhusmarked er Træhuse Nordsjælland specialiseret i opførelsen af træhuse med grønne tage. De kan guide dig gennem processen og sikre, at du får et grønt tag, der passer til dine behov og krav. Vær opmærksom på, at grønne tage primært er velegnede til nye huse og ikke ældre huse, da tagkonstruktionen og bæreevnen kan være afgørende faktorer.

Ved at vælge et grønt tag kan du nyde de mange fordele ved denne bæredygtige og æstetisk tiltalende løsning. Det er en investering i både miljøet og din boligs værdi, samtidig med at det skaber et smukt og levende taglandskab.

Fordele & ulemper ved stråtag

Stråtaget har en lang historie i Norden og Danmark, hvor det har været en traditionel tagdækning på både landlige og bymæssige huse. I starten af 1800-tallet blev stråtaget dog forbudt på grund af brandfaren forbundet med det. I dag er stråtaget dog blevet mere og mere populært igen. Her er 20 gode fordele og 5 mindre ulemper ved at have et stråtag monteret på et smukt træhus fra Træhuse Nordsjælland med en taghældning på 45 grader.

Fordele ved stråtag:

  1. Miljøvenligt: Stråtaget binder kuldioxid under sin vækst og hjælper med at rense nærliggende vådområder for fosfat og nitrat.

  2. Holdbarhed: Stråtaget har en typisk holdbarhed på 40-60 år på nordvendte sider og 20-40 år på sydvendte sider afhængigt af tækkearbejdet, tagets tykkelse, husets placering og stråenes kvalitet.

  3. Arkitektonisk skønhed: Stråtaget passer godt ind i den danske natur og har en evne til at smyge sig omkring tagfladen uden behov for tilskæring eller inddækning ved hjørner og kanter.

  4. Naturlig patinering: Vind og vejr bidrager til en smuk patinering af stråtaget, der får det til at passe endnu bedre ind i landskabet.

  5. God isolering: Stråtaget har naturlige isolerende egenskaber og hjælper med at holde huset varmt om vinteren og køligt om sommeren.

  6. Lydisolering: Stråtaget reducerer støjniveauet inde i huset og skaber en roligere og mere behagelig atmosfære.

  7. Æstetisk appel: Et smukt stråtag giver huset en charmerende og autentisk udstråling, der kan tiltrække opmærksomhed og beundring.

  8. Naturlige materialer: Stråtaget er fremstillet af naturlige tagrør, hvilket bidrager til en øget følelse af bæredygtighed og naturlighed i byggeriet.

  9. Beskyttelse mod vind: Stråtaget er modstandsdygtigt over for kraftige vinde og kan give ekstra beskyttelse mod vejrforholdene.

  10. Luftcirkulation: Stråtaget tillader en naturlig luftcirkulation, hvilket er vigtigt for at opretholde et sundt indeklima i huset.

  11. Æstetisk fleksibilitet: Stråtaget kan tilpasses forskellige arkitektoniske stilarter og er velegnet til både traditionelle og moderne træhuse.

  12. Godt tilpasset til nordisk klima: Stråtaget er velegnet til det nordiske klima med dets evne til at modstå kulde, sne og regn.

  13. Holdbar mod UV-stråling: Stråtaget er resistent over for UV-stråler og bevarer sin farve og holdbarhed i mange år.

  14. Naturlig ventilation: Stråtaget tillader frisk luft at cirkulere gennem taget, hvilket er vigtigt for at opretholde et sundt indeklima.

  15. Fremmer traditionelt håndværk: Tækkearbejdet er en traditionel færdighed, der bidrager til at bevare og fremme det traditionelle håndværk.

  16. Tidløst udseende: Stråtaget har en tidløs æstetik, der ikke går af mode, hvilket gør det til en langsigtet investering i husets udseende.

  17. Økologisk nedbrydeligt: Når stråtaget skal udskiftes, kan det nedbrydes naturligt og genanvendes som gødning eller biomasse.

  18. Bedre akustik: Stråtaget har en positiv effekt på akustikken inde i huset ved at absorbere og dæmpe lyde.

  19. Øget værdi: Et stråtag kan øge værdien af dit hus på grund af dets æstetiske appel og autentiske udstråling.

  20. God harmoni med omgivelserne: Stråtaget blander sig godt med landskabet og skaber en harmonisk forbindelse mellem huset og naturen.

Ulemper ved stråtag:

  1. Vedligeholdelse: Stråtaget kræver regelmæssig vedligeholdelse, herunder udskiftning af rygning (mønning), rengøring af skotrender og forebyggelse af algevækst.

  2. Brandfare: Stråtaget har en større brandfare sammenlignet med andre tagmaterialer, hvilket kan medføre strenge byggeforskrifter og højere forsikringspræmier.

  3. Professionel installation: Installationen af et stråtag kræver specialiseret viden og erfaring fra en professionel tækkemand, da der er mange tekniske aspekter, der skal tages højde for.

  4. Højere pris: Prisen for et stråtag er højere end for andre tagmaterialer på grund af den specialistviden, materialer og det håndværk, der kræves.

  5. Begrænset tilgængelighed: Da stråtaget kræver naturlige tagrør, der skal importeres, kan tilgængeligheden være begrænset, og prisen kan variere afhængigt af markedet og efterspørgslen.

Denne kombination af fordele og ulemper ved stråtaget giver et overblik over dets karakteristika og hjælper med at vurdere, om det er det rigtige valg. For at få en præcis pris anbefales det at kontakte Træhuse Nordsjælland, der kan vurdere husets specifikke krav og give et uforpligtende tilbud.

Jordskælv & rystelser

Plus+energi huset fra Træhuse Nordsjælland er forberedt til at modstå jordskælv og rystelser
Vores Plus+energi huse har rigtig gode egenskaber under selv kraftigt jordskælv. Korrekt konstruerede træhuse kan modstå selv et kraftigt jordskælvs rystelser. Hemmeligheden ligger i konstruktionsmåden. Plus+ energi huset er nemlig langt mere fleksible, og dermed bedre end letbeton og murværk til at modstå jordskælv.

Elastisk og eftergivende
Plus+energi huse har den fordel, at de kan absorbere energi, fordi forbindelserne, der holder husets dele sammen, både er elastiske og eftergivelige. Den egenskab har hverken murværk eller letbeton. Træets lethed er også en fordel, for jo lettere husene er, når jordskælvet rammer, jo mindre bliver påvirkningerne af dem.

Konstruktion i Plus+ energi huset er korrekt
Men træhuse er kun sikre, hvis de er konstrueret fornuftigt og korrekt. For at huset ikke skal styrte sammen, når så stor en energi påvirker huset, skal energien kunne opfanges af bygningen, ellers bryder den sammen. Men træhuse er kun sikre, hvis de er konstrueret fornuftigt og korrekt. For at huset ikke skal styrte sammen, når så stor en energi påvirker huset, skal energien kunne opfanges af bygningen, ellers bryder den sammen.

Europæiske bestemmelser (Eurocode 8) for trækonstuktioner i jordskælvsområder
Undersøgelser i jordskælvsområder har også kunnet påvise træbygningers fordele. F.eks. foretog man en systematisk undersøgelse af skaderne efter jordskælvet der ramte Californien i 1989 som målte 7,1 på Richterskalaen. Konklusionen var, at selv nær epicentret, hvor skaderne på bygninger i andre materialer var meget store, blev ingen træhuse, der var opført efter de gældende bestemmelser (som er lempeligere end de danske) beskadiget katastrofalt. Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, har registreret 2666 jordskælv i Danmark siden 1930. Alene siden starten af 2008 er der registreret mere end 2000.

Her er de største jordskælv målt i Danmark
2018: Et jordskælv der målte 3,4 på Richter-skalaen ramte Vestjylland.

2010 og 2012: To jordskælv der målte 4,3 på Richter-skalaen ramte henholdsvis i Nordsøen vest for Thy og midt i Kattegat.

2008: Et jordskælv der målte 4,8 på Richter-skalaen, ramte i Sverige omkring 65 kilometer øst for København. Rystelserne kunne mærkes i hele København og i flere omegnskommuner.

1985: Et jordskælv der målte 4,7 på Richter-skalaen ramte havbunden nord for Gilleleje på Nordsjælland.

1967: Et jordskælv der målte 4,5 på Richter-skalaen, ramte i Nordsøen vest for Klitmøller.

1954: Et jordskælv der målte 4,6 på Richter-skalaen, ramte sydvest for Thisted i det nordlige Jylland.
Kilde: Geus

Plus+energi huset fra Træhuse Nordsjælland er forberedt til at modstå jordskælv og rystelser
At investere i en bolig er en stor beslutning, og det er vigtigt at sikre sig, at man får mest muligt ud af sin investering. Når det kommer til Plus+energi huse fra Træhuse Nordsjælland, kan man være tryg ved, at man får en bolig, der er konstrueret til at modstå selv kraftige jordskælv. Det kan give ro i sindet og sikkerhed for, at ens hjem vil beskytte en og ens familie i tilfælde af en naturkatastrofe.

Plus+energi huse er konstrueret til at være elastiske og eftergivelige. Denne egenskab betyder, at de kan absorbere energi og modstå rystelser fra jordskælv bedre end andre byggematerialer såsom letbeton og murværk. Træets lethed er også en fordel, da det gør husene mindre påvirkede af jordskælv. Det er vigtigt at påpege, at træhuse kun er sikre, hvis de er korrekt konstrueret og opfylder de nødvendige bestemmelser.

I Europa er Eurocode 8 de gældende bestemmelser for trækonstruktioner i jordskælvsområder. Dette er en omfattende standard, der sikrer, at træhuse opfylder strenge krav for at beskytte mod jordskælv. Undersøgelser fra jordskælvsområder i USA viser også, at korrekt konstruerede træhuse kan modstå endog kraftige jordskælv uden katastrofale konsekvenser.

I Danmark og Grønland registreres der årligt flere tusind jordskælv. Selvom mange af disse kun er små og næppe mærkbare, kan større jordskælv have store konsekvenser. For eksempel ramte et jordskælv på 4,8 på Richter-skalaen Sverige i 2008, og rystelserne kunne mærkes i hele København og omegnskommunerne. Derfor er det vigtigt at vælge en bolig, der er konstrueret til at modstå jordskælv og andre naturkatastrofer.

Ved at vælge et Plus+energi hus fra Træhuse Nordsjælland kan man være sikker på, at man investerer i en bolig, der er konstrueret til at modstå naturkatastrofer og give en tryg og sikker ramme for ens familie. Træhuse er ikke kun mere modstandsdygtige over for jordskælv, de er også mere bæredygtige og miljøvenlige end andre byggematerialer. Derfor er det en investering i både sikkerhed og fremtiden.

Jordskælv ved gasbetonhuse med muret facader VS træhuse
Jordskælv er en ødelæggende naturkatastrofe, og det er vigtigt at overveje, hvilken type hus der er mest sikkert i tilfælde af et jordskælv. Når det kommer til valget mellem gasbetonhuse med muret facader og træhuse, kan man ikke undgå at nævne fordele og ulemper ved begge typer af huse.

Træhuse har en fordel i forhold til deres fleksibilitet, som kan hjælpe dem med at modstå jordskælvets rystelser. Træhuse kan bevæge sig med jorden, og deres fleksibilitet kan reducere chancerne for strukturelle skader i tilfælde af et jordskælv. Desuden er træhuse lettere end murethuse, hvilket betyder, at deres vægt ikke vil øge risikoen for kollaps under rystelser.

På den anden side er murstenhuse mere udsatte for strukturelle skader i tilfælde af et jordskælv på grund af deres stive struktur. Deres stive struktur gør det vanskeligere for huset at modstå rystelserne, og kan dermed øge risikoen for skader og kollaps. Derudover kan murstenhuse være farligere, da murstenene kan knække og falde af huset under rystelser.

Mest brugte fundamentstyper

Vigtigheden af at få udført en jordbundsanalyse
En jordbundsanalyse er afgørende, da jordbunden varierer fra sted til sted og har en betydelig indvirkning på valget af fundament og konstruktionens stabilitet. Analysen bestemmer jordens bæreevne, komprimeringsegenskaber og evnen til at modstå sætning eller bevægelse. Uden en korrekt analyse risikerer man at vælge et fundament, der ikke er tilstrækkeligt stærkt eller stabilt til de specifikke jordbundsforhold på byggegrunden. Dette kan føre til alvorlige konstruktionsproblemer og skader på bygningen.

Træhuse Nordsjællands dygtige geotekniske ingeniører har omfattende erfaring med jordbundsanalyser, miljøundersøgelser og fundamenter, og at der udføres tilsyn under byggeriet for at sikre kundernes tryghed.

Her er de mest almindelige fundamentstyper samt lidt om vigtigheden af at udføre en jordbundsanalyse og muligheden for at udføre en miljøundersøgelse samtidig:

Helt normalt udført fundament
Et helt normalt udført fundament er den traditionelle metode til at støtte en bygning. Det består typisk af betonstolper, bjælker og en betonplade, der støbes direkte på jorden. Dette fundament er velegnet til områder med stabil jordbund og er en pålidelig løsning for standardhusbyggeri. Det forhindrer bygningen i at synke sammen (sætte sig) og beskytter mod fugtindtrængning i husets vægge.

Pælerammet fundament
Et pælerammet fundament er nødvendigt i områder med ustabiel jordbund eller risiko for oversvømmelse. Dette fundament indebærer brugen af vertikale pæle eller søjler, der enten bankes eller bores ned i jorden. Disse pæle bærer bygningens vægt og forhindrer sætning. Pælerammet fundament giver en dyb og solid støtte til bygningen og er afgørende i kystnære områder og områder med blød jord.

Boret fundament
Et boret fundament involverer boring af dybe huller i jorden, ofte ved hjælp af en boremaskine, og derefter fyldning af hullerne med beton. Dette skaber en stærk stolpe eller søjle under bygningen og er ideelt for bygninger med høj vægt eller i områder med komplekse jordbundsforhold. Borede fundamenter forhindrer bygningen i at synke eller bevæge sig på grund af ujævn jordbund.

Stålskruefundament med eller uden beton
Nye stålskruefundamenter bruger store stålskruer eller spir, der skrues ned i jorden for at opnå stabilitet. Denne metode kan bruges både med og uden beton. Stålskruedefundamenter uden beton er velegnede til lette eller midlertidige konstruktioner, mens de med beton giver ekstra styrke og stabilitet. De er også nyttige til hævning af bygninger over jordeniveau for at beskytte mod oversvømmelse.

Sandpuder
Sandpuder er en mindre konventionel fundamenttype, hvor bygningen placeres på et lag af komprimeret sand. Denne metode bruges normalt i områder med god dræning og stabil jord. Sandpuder er lette at installere og kan være omkostningseffektive, især for mindre eller lette konstruktioner.

Mulighed for miljøundersøgelse af jorden
Samtidig med bæreevneundersøgelserne er det en fremragende mulighed at udføre en miljøundersøgelse af jorden. Dette indebærer at vurdere jordens tilstand med hensyn til eventuelle forurenende stoffer eller miljømæssige bekymringer. Det kan være afgørende for at sikre, at bygningen opføres på en sikker og miljøvenlig måde. Hvis der findes forurening i jorden, kan yderligere skridt tages for at håndtere dette og beskytte både miljøet og beboerne.

Med Træhuse Nordsjællands og de geotekniske ingeniørers omfattende erfaring og tilsyn under byggeriet kan kunderne føle sig sikre på, at de får den mest egnede og pålidelige løsning for deres byggeprojekt, der tager hensyn til både bæreevnen i jorden og miljømæssige aspekter.

Solcelle fakta

Solceller producerer elektricitet direkte af solens lys og kan både sættes op på bygningens tag eller på jorden.

Hvad er solceller og solcelleanlæg?
Jorden får i gennemsnit 100.000 terawatt energi fra Solen ifølge DTU. Det overstiger Jordens gennemsnitlige menneskelige effektforbrug (på ca. 15 TW) mere end 6.000 gange. På bare halvanden time modtager Jorden nok energi fra Solen til at kunne dække verdens energibehov i et år. Vi skal bare lære at udnytte den optimalt. Solceller bliver ofte forvekslet med solvarmeanlæg. Men hvor solvarmeanlæg producerer varmt vand, producerer solceller elektricitet. Solceller er en forureningsfri energikilde, som producerer elektricitet af solens lys, vel at mærke hvis man ser bort fra den forureningskilde, solcellerne udgør i forhold til produktionen, transport, installering og bortskaffelse. 

Man skelner mellem tre typer af anlæg:
Nettilsluttede solcelleanlæg
Nettilsluttede anlæg med buffer/backup-batteri
Off-grid solcelleanlæg

Off-grid anlæg kaldes også stand alone eller ø-drift-solcelleanlæg og er ikke tilsluttet elnettet. Stand alone anlæg lagrer derimod den producerede strøm i batterier.

Den strøm der kommer fra solceller er jævnstrøm, og for at strømmen kan bruges i stikkontakten, skal den omdannes til vekselstrøm. Det sker ved hjælp af en net-inverter, der placeres inde i huset i nærheden af el-måleren. Fra net-inverteren løber strømmen ud i husets stikkontakter blandet med strøm fra el-selskabet.

Et solcelleanlæg er sammensat af række moduler, der er koblet sammen. Der er i princippet ingen begrænsninger for anlæggets størrelse. Det er den ønskede effekt og de fysiske muligheder, der er afgørende for anlæggets størrelse. Har du solceller på flere forskellige tagflader, så bør du anskaffe flere invertere, dvs. én til hver tagflade for at sikre optimal udnyttelse, da effektivitet ift. placeringen er forskellig alt efter tidspunkt på dagen.

Solcelletyper
De solceller som findes på det danske marked i dag, er næsten alle krystallinske og baserede på silicium. Men der findes også nyere typer, som du kan se af oversigten herunder. Der forskes i et utal af kombinationer og solcelleteknologier, men de mest gængse pt. er de nedenstående typer:

Type Udnyttelse af solenergi Fordele og ulemper Levetid
Silicium baserede solceller Op til 22 % Leverer den mest rentable ydeevne. Skal beskyttes af glas. Lavet af silicium ved 1000 graders varme. Indeholder en lille mængde tungmetaller (ex bly) i lodningerne. 25-50 år
Tyndfilmssolceller CIS (Kobber – indium – Selen) CIGS (Kobber – Indium- Gallium – Selen) CdTe (Cadmium – Tellurium) Op til 19 % Grundstofferne i CISG kommer ofte fra genanvendt elektronik. Kan produceres i alle farver, også gennemsigtige. Ikke skyggefølsomme. Både cadmium og tellurium er giftigt for mennesker og miljø, og der findes ikke uanede mængder af tellurium – men produktionen er billigere, og har en lavere CO2-emision sammenlignet med silicium. Derudover kan størstedelen af materialerne genindvindes. +25 år
Organiske solceller (polymerer og PEC) Ca. 10% (i studier/ laboratorier op til 18%) Tynde og fleksible. Miljøvenlige og billige i forhold til de andre solcelleteknologier. Fås i forskellige farver, også gennemsigtige. Lavet af kulstof ved 100 graders varme. Ikke skyggefølsomme. Placeres på/i vinduer og glaspartier. 10 år
Perovskit baserede solceller Op til 25 % Billige, og materialer findes i overflod, men har alt for kort levetid. Indeholder en mængde tungmetaller (ex bly). 1 år
Inorganisk baserede multi-junction paneler Gallium Arsenide (GaAs) Op til 46 % Ekstremt dyre og besværlige at lave. Pt giver det kun mening til rumforskning/satellitter, og ikke til energiproduktion på Jorden

Silicium solceller
80-95 procent af verdens solceller er baseret på silicium, hvorimod perovskit ikke har fået det store gennembrud endnu. Det skyldes blandt andet, at perovskit indeholder bly. Alligevel forsker man i perovskit solceller og håber, det bliver fremtiden, pga. nemmere fremstillingsproces, lavere omkostninger og større fleksibilitet. CIS og CISG fylder efterhånden også mere og mere på markedet, især i de integrerede løsninger.

Silicium baserede solceller kan yderligere opdeles i tre typer:

Monokrystallinske solceller (c Si – sorte)

20-22 % udnyttelse

Polykrystallinske solceller (c Si – blå)

14-16 % udnyttelse

Tyndfilmssolceller/amorfe solceller (a Si – brune/sorte)

   7-12 % udnyttelse

Monokrystallinske solceller
En monokrystallinsk solcelle består af ét siliciumkrystal. Solcellerne er som standard sorte med en ensartet overflade. De er normalt runde i hjørnerne, men ønsker man en særlig tæt pakning i det færdige modul, kan de skæres ud i kvadrater. De enkelte celler er monteret i et metalgitter mellem 2 lag glas eller mellem et glas- og et plastlag. Metalgitteret virker som et kontaktnet. 

Alternativt er der opfundet en nyere teknologi kaldet ”shingled cell”, som betyder at cellerne lapper over hinanden og er elektrisk forbundne via et elektrisk ledende klæbemiddel. På den måde er der ikke mellemrum mellem cellerne, og metalgitteret kan undlades. 

Polykrystallinske solceller
Polykrystallinske solceller indeholder flere siliciumkrystaller, som er støbt i en form, og de er ofte i blå nuancer. De enkelte krystaller i solcellen kaster lyset forskelligt tilbage, hvilket giver en “levende” overflade. De kan fås både med og uden rammer. Polykrystallinske solceller kan indfarves til den farve, som bygherren specificerer, men indfarvning af solcellen vil mindske solcellens virkningsgrad og påvirke prisen. 

Polykrystallinske celler har en lidt lavere virkningsgrad pr. kvadratmeter end monokrystallinske. Tyndfilmssolceller samt amorfe og ikke-krystallinske typer

Tyndfilmssolceller kaldes også i nogle sammenhænge for 2. generations solceller og er baseret på amorft silicium. Vi kender dem bl.a. fra lommeregnere. Effekten er lavere end ved krystallinske solceller, og dermed også billigere. Den fotoaktive halvleder er i dette tilfælde amorft silicium (formløst eller ikke-krystalliseret silicium), hvorpå der dampes et bærende underlag, som oftest er glas. Amorft silicium er langt den mest udviklede teknologi. Amorfe eller mikromorfe solceller kan fås i mange former.

Selvom effekten ikke er lige så stor på tyndfilmssolcellerne, har de også andre fordele. Blandt andet kan de tåle en del mere varme end de krystallinske, samt en del mere skygge. 

Bygningsintegrerede solceller
– solcelletag – BIPV
Merprisen for at montere bygningsintegrerede solceller i forhold til traditionelle tag- og facademateriale er begrænset. Derfor forventes markedet for bygningsintegrerede solceller at stige markant de kommende år.

Eftermontage af solceller på bestående tag med skinnesystemer (BAPV) er ikke altid den mest optimale løsning. Solceller kan med fordel monteres i forbindelse med nybyg eller renovering af bestående tag. 

Hvad kan solceller producere i Danmark?
Det bedste er at bruge strømmen i det samme øjeblik, som den produceres. Derved kan du overveje at placere solcellerne på forskellige tagflader, hvis der er mulighed for det. På den måde, får du produktion, og dermed udnyttelse af solen, hele dagen, dog ikke med 100 % effektivitet i produktionen. 

En placering direkte mod syd producerer flest kWh, men mod øst og vest flader produktionen ud, således der er mere til rådighed tidlig morgen og sen aften.

For at solcellerne kan sluttes til elnettet, skal jævnstrømmen (DC) omformes til vekselstrøm (AC) i en speciel netinverter eller vekselretter, der omdanner strømmen til 230 volt.

Produktionen er også afhængig af årstiden. Som udgangspunkt er den største produktion af strøm i maj måned, og den laveste produktion i januar.

Solcellernes procentvise årlige energiproduktion

Figuren viser solcellernes procentvise årlige energiproduktion ved forskellig hældning og orientering, angivet i forhold til den ideelle placering stik syd og hældning 35-40° grader.

Produktion i Danmark ved optimal placering

  Procentvis fordeling af produktion over året Anlægsstørrelse: 3000 kWh Dagligt gennemsnitlig produktion (kWh) Anlægsstørrelse: 6000 kWh Dagligt gennemsnitlig produktion (kWh)
Januar 1% 30 1 60 2
Februar 5% 150 5 300 10
Marts 8% 240 8 480 16
April 12% 360 12 720 24
Maj 15% 450 15 900 30
Juni 13% 390 13 780 26
Juli 14% 420 14 840 28
August 12% 360 12 720 24
September 9% 270 9 540 18
Oktober 6% 180 6 360 12
November 3% 90 3 180 6
December 2% 60 2 120 4

Hvilke fordele og ulemper er der ved solceller?

Fordele ved solceller:

  • Solceller er støjfri, forurener ikke og har ingen bevægelige dele.

  • Bidrager til den grønne omstilling, hvor vi i Danmark har besluttet, at vi skal bruge 100 % vedvarende energi i år 2050.

  • Solceller har en lang levetid. Typisk er der en garanti på 25 år, og da teknologien er uden bevægelige dele, er den robust og driftssikker med lave vedligeholdelsesomkostninger.

  • Solceller kan integreres i bygningens arkitektur – enten som bygningselement i tag og facader, sat i vinduer eller som solafskærmning.

  • Solceller kan erstatte en del af facade- eller tagbelægningen og dermed spare udgifter til disse bygningsdele.

Ulemper ved solceller:

  • Solcelleanlæg har typisk en tilbagebetalingstid på 10-15 år. Det er ikke meget, men kræver alligevel, at du tænker dig om inden.

  • Ved montage kan der være udfordringer både mht. fastgørelse og i øvrigt tagkonstruktionens bæreevne.

  • Solceller producerer kun strøm i dagtimerne, hvor man alligevel ikke er hjemme i en stor del af timerne.

  • Selv skygge i små mængder kan forringe produktionen af el markant, hvorfor det ikke er en god idé at have træer i nærheden af anlægget, som kan skygge for det.

  • Solcellers udbytte af solskinstimerne er begrænset i vintersæsonen.

  • Rent æstetisk kan det være en udfordring at montere solceller, så de passer til bygningens arkitektur, medmindre de indgår som en bygningsintegreret solcelle (BIVP).

  • Solceller kan forringe boligens værdi, hvis det æstetisk ikke passer til bygningen.

Pris på solceller – kan det betale sig?
Prisen på solceller er faldet gennem årene, så et korrekt udlagt solcelleanlæg typisk har en tilbagebetalingstid på 10-15 år, eller belyst på en anden måde, så vil bygningsejeren allerede fra første år have et større rådighedsbeløb, end hvis der ikke var anskaffet et solcelleanlæg.

Hvis du ikke synes, du har råd til at investere i solceller i øjeblikket, kan du evt. forberede arealer på bygningen, hvor de kan etableres, når/hvis prisen bliver mere fordelagtig.

Hvad skal du undersøge og overveje, før du etablerer et solcelleanlæg?

Inden du etablerer et anlæg skal du først og fremmest sikre dig, at du har et sted at placere anlægget, herunder skal du sikre dig, at taget kan bære anlægget, hvis du vil montere det på et tag.

Følsomme over for skygger
Visse solceller er følsomme over for skygger, da ydelsen nedsættes væsentligt. Derfor er det vigtigt, at der ikke er træer, antenner, skorstene, kviste m.m., der kan kaste skygge over solcellerne i løbet af dagstimerne. Træer vokser jo, så tænk også lidt frem, før du planter et lille træ i din have.

Arkitektonisk er den største udfordring at få bygningsplacerede solceller (BAPV) tilpasset bygningen, så de ikke fremstår som fremmedelementer, der forringer bygningens arkitektoniske kvalitet. Det er en god idé at få rådgivning af en arkitekt i den henseende.

Montering af solceller
Det kan fx være svært at montere solceller på villaer, da de ofte har mange detaljer og fremspring, som kan give uønsket skygge. Ofte er der også kun mindre samlede tagarealer, hvorpå solcellerne kan placeres. I stedet kan solcellerne monteres på carporte, drivhuse og andre små bygninger eller som fritstående anlæg, fx i form af en pergola.

På vores breddegrader placeres solceller bedst mod syd med en hældning på 30-45 grader, så en effektivitet på 100 % opnås. Men også øst- og vestvendte solceller yder acceptabelt, dog bedst ved en hældning fra 0-30 grader, hvor produktionens effektivitet når 80-85%.

Ved en lodret placering (90 grader), fx på en facade, forringes effektiviteten med 20-40 procent, men til gengæld er effektiviteten større efterår, vinter og forår, hvor solen står lavere på himlen.

Før du vælger den endelige placering af et solcelleanlæg, bør du tjekke følgende:

  • Hvad siger lokalplanen? Det gælder specielt i sommerhusområder.

  • Er bygningen fredet eller bevaringsværdigt?

  • Er der regler for, hvordan bygningens facade skal se ud?

  • Hvad siger bygningsreglementet med hensyn til højdegrænseplan (bygningshøjde mod skel og nabo)?

  • Er der skyggende træer, bygningsdele, flagstænger el.lign.?

  • Kan solcellerne komme til at genere naboerne med reflekser? Solcellemoduler reflekterer ikke mere end et ovenlysvindue, men der kan alligevel være modstand fra naboen, og naboen kan i værste fald plante et træ – helt lovligt. Der findes solceller med antirefleksbehandling.

  • Hvor er den optimale placering i forhold til verdenshjørnerne og solcellernes hældning?

  • Hvilken placering harmonerer bedst med bygningen? Få rådgivning.

Når du skal vælge, hvilken type solcelle du skal bruge, bør du overveje følgende:

  • Hvad er dine krav til levetiden?

  • Har du særlige krav med hensyn til form og farve? Hvordan vil de passe til bygningen?

  • Skal modulerne monteres fritstående på jorden eller integreres i en bygning?

  • Er du på jagt efter den mest bæredygtige solcelle, kan du undersøge solcellepanelets CO2-aftryk, før du køber.

Derudover er der en række tekniske krav med hensyn til montage, du skal tage stilling til. Spørg en arkitekt eller ingeniør til råds.

VE-installatørordning
I Danmark kræves der normalt en autorisation for at installere solcelleanlæg. Energistyrelsen har indført en VE-installatør ordning, og det anbefales at vælge en VE-godkendt solcelleinstallatør.

Hvor længe holder et solcelleanlæg?

Leverandører yder typisk 15-25 års effektgaranti på cellerne. Netinverteren eller vekselretteren holder imidlertid ikke mere end 10-20 år, afhængigt af type og fabrikat. Derfor må du regne med at skulle udskifte den i løbet af solcelleanlæggets levetid.

Hvad koster solceller og solcelleanlæg?

Herunder er fire priseksempler (2023-priser) på, hvad et solcelleanlæg kan koste, som passer til de fleste danske husholdninger med et årligt elforbrug på omkring 6.000 kWh.

Priseksempel 1:
Et enkelt silicium solpanel (shingled) koster ca. 3600 kr. Dette kan yde 400 Wp, og fylder 2 m². For at opnå en effekt på 6 kWp (Kilo Watt Peak) – svarende til ca. 6.000 kWh – har du derved brug for 15 paneler/30 m² areal. 

Prisen for panelerne alene til 6 kWh produktion udgør 55.000 kr. Dertil kommer udgift til inverter, kabler og stativ/skinnesystem. 

Priseksempel 2:
Monokrystallinske paneler på i alt 6 kWh anlæg med batteri på 5kWh. Komplet anlæg med skinnesystem, inverter og kabler = 115.000 kr. inkl moms, uden montering.  

Priseksempel 3:
Polykrystallinske solceller på i alt 6 kWh anlæg – inklusiv montering og tilslutning = 110.000 kr. inkl. moms.

Priseksempel 4:
Integrerede solceller i teglsten på en 200 m2 tagflade. Prisen for et sort 3,6 kW anlæg (producerer ca. 3600 kWh om året) er ca. 175.000 kr. inkl. moms i materialeudgift. Heraf er de 36 m2 af de 200 m2 teglsten med solceller. Prisen er uden udgiften til montering. Prisen på denne type tag er derved 800-950,- pr m2.

Afregning af el-produktion med solceller

Når du har solceller, kan du være afregnet på forskellige måder. Det afhænger nemlig af, hvilken type nettoafregning du er godkendt til. Det er Energistyrelsen, der afgør, hvordan du som solcellekunde kan afregnes. 

Der findes tre forskellige typer af afregningsgrupper til at sælge din overskydende strøm. Hvis du etablerer et privat anlæg nu, er den eneste mulighed dog afregningsgruppe 3.

Det unikke GSRN-nummer
Elselskabet som du modtager din elregning fra, er ikke (nødvendigvis) det samme som dit netselskab. Dit netselskab leverer strømmen til din husstand og afregner dette med dit elselskab. Det er dit netselskab, der tildeler dit solcelleanlæg sit unikke nr. (GSRN-nummeret), som du skal bruge, hvis du ønsker af lave en aftale med et selskab, der ønsker at købe din overskudssolcellestrøm.

Du kan få betaling for eventuel overskudsproduktion hos en produktionselleverandør. Listen over produktionselleverandører findes hos Energinet.dk. Lige nu findes der fem udbydere på listen (februar 2023). Du skal selv kontakte en disse for at lave en aftale.  

Oversigt over afregningsgrupper
Nettoafregningsgruppe 3 er øjebliksafregnet. Det betyder, at produktion skal bruges i samme øjeblik, det produceres, da det ellers ryger ud på nettet. Der skal ikke ansøges om tilsagn ved Energistyrelsen ved øjebliksafregning. Netselskabet skal blot kontaktes for aftale om tilslutning. 

Nettoafregningsgruppe 2
Det er ikke længere muligt at søge tilsagn til gruppe 2, som er timebaseret afregning. De anlægsejere, der har modtaget et tilsagn, har to år til at etablere og få anlægget tilsluttet. De to år regnes fra tilsagnsdatoen. Det betyder, at der fortsat vil være anlæg, der bliver godkendt til timebaseret nettoafregning helt frem til 2024, da der på gik sagsbehandling i januar og februar 2022 af ansøgning om tilsagn om mulighed for timebaseret nettoafregning. 

Nettoafregningsgruppe 6
Nettoafregningsgruppe 6 (kun for anlæg installeret senest i 2012) er årsafregnet og overstiger ikke 6 kW. Flexafregnede anlægsejere modtager månedlige opgørelser for forbrug. Produktion afregnes ved anden aktør, og Energistyrelsen udbetaler pristillæg for det antal kWh, der registreres på målepunktet ”Overskudsproduktion”. Den 1. januar 2021 skulle alle danske elkunder i gruppe 6 være overgået til flexafregning.

Batteri til solceller
Hvis du vælger at anskaffe sig et solcelleanlæg, der leverer mere end 50 % af den el, du bruger om året, bør du overveje at anskaffe dig et batterianlæg.

Batteriet kan oplades via produktionen fra dit anlæg eller via elnettet, og det vil typisk begynde at oplade, når der er overskud af produktion i forhold til forbruget i husstanden.

Opladning om natten
Om vinteren kan du, hvis din inverter har teknologien til det, eksempelvis lade dit batteri om natten fra elnettet, hvor strømmen er billig og derefter bruge den lagrede i løbet af dagen, hvor strømmen er dyr.

Generelt handler batteriudnyttelse om at lade sit batteri så billigt som muligt, og benytte den lagrede energi når strømmen er dyr. Med denne strategi kan du spare penge hver dag og gøre dit batteri til en investering på kort tid.

Du skal sørge for at placere dine batterier så tæt på inverteren som muligt, da der vil være direkte tab i ledningerne, jo længere de er.

Er solcellepaneler klimavenlige?

En rapport fra Aalborg Universitet udført i 2021 sår tvivl om, hvorvidt solceller altid er gavnlige for klimaet. Det viser sig nemlig, at halvdelen af de solpaneler, der kan købes i butikkerne, skader mere end de gavner. Undersøgelsens højdespringer er et anlæg som skulle producere strøm i 48 år, for at producere den mængde energi, som blev brugt til at producere energikilden selv. Det panel der klarede sig bedst, ville allerede efter 3 år begynde at producere CO2 neutral energi. Der er dog stor udvikling på området, og derfor er der flere solceller på markedet, hvor den klimamæssige tilbagebetalingstid er markant forbedret siden undersøgelsens færdiggørelse.

Procuktion af grøn strøm
Det skyldes at CO2-aftrykket fra produktionen ofte er så stort, at den klimagavnlige effekt ved at producere grøn strøm, ikke kan nå at gøre klimaaftrykket positivt i løbet af solcellernes forventede levetid.

Hvis solcellerne produceres i et land, hvor strømmen til produktionen af solcellerne sker via miljøbelastende energi (kul, gas, olie), vil det være en mere klimabelastende solcelle, end hvis den var produceret i et land, hvor grøn energi anvendes til produktionen.

Det er derfor vigtigt at undersøge, hvor solcellerne er produceret, førend du investerer i et panel – men det kan være svært at gennemskue, for den almindelige forbruger, da der endnu ikke er en fælles ordning for området.

Kilde: Bolius

Træhuse
Træhuse
Træhuse
Træhuse
Scroll to Top

Priser INKL. MOMS

17.500-25.000 kr./m²